Gedske er en helt almindelig kvinde midt i 30’erne, gift og med to børn. Romanen om hende starter, hvor de fleste fortællinger slutter, da hun på romanens første side dør i en bilulykke sammen med sin mand Joakim.
Hun vågner op og oplever at hun bevæger sig gennem et ukendt univers. Hun forestiller sig, at hun er på vej til paradis, som hendes mormor gav hende et billede af, og bliver noget overrasket, da hun opdager at hun befinder sig i den egyptiske efterverden.

Denne egyptiske efterverden er livets egentlige solside. det er den nat, hvis 12 timer solen bevæger sig igennem, inden det bliver dag igen på jorden. Der er et mylder af besynderlige væsener og guder, som Gedske skal forholde sig til. Hun forstår at hun skal nå igennem nattens 12 timer inden det bliver morgen for ikke at gå til grunde. Hun skal forsøge at finde ud af hvilke opgaver hun skal løse og hvordan hun skal opføre sig for at komme igennem og frem til guden Osiris, der skal fælde dom over hendes liv. Rejsen gennem den egyptiske efterverdens tolv timer er nøje beskrevet i egypternes dødebog, og i gravene er rejsen og dens opgaver forklaret og løst, men den hjælp har den danske Gedske ikke, og hun må prøve sig frem. Rejsen gennem døden er fyldt af erindringsbilleder fra Gedskes liv, et liv, der har været fuldt af smerte og konflikter, men som hun oplever på ny i lyset af sin død.
Der stilles store spørgsmål i bogen: Er der noget efter døden? Hvad er et menneske? Hvad er det gode, og hvad er syndigt i et liv, der ikke er kristent? Gedske er en helt almindelig kvinde i en temmelig ualmindelig verden, men igennem læsningen bliver det tydeligt, at måske også den almindelige verden som Gedske har taget for givet er lige så forunderligt og kompliceret som den, hun befinder sig i. Det er en bog der viser hvad livet er og kan være, og gør os klogere på hvad det vil sige at være menneske.


I 2001 udsendte Merete Pryds Helle en 90er-typisk fragment- og miniroman, Solsiden, om en piges og siden kvindes udvikling og livsregnskab, men i sit eksistentielle projekt var denne smukke bogs skildring af sin hovedperson, Gedske alt andet end minimalistisk, nej, snarere maksimalistisk, total i kraft af en ambitiøs samtale foran dødens port med den ægyptiske gud Osiris.
— Erik Skyum-Nielsen, Litteraturnet