Christina Rossetti digte

 

I 1862 udkom Christina Rossetis syrede sensuelle langdigt, Goblin Market, som hidtil aldrig er oversat på dansk.

 

Nu udkommer digtet med Titlen Nissemarkedet i en pragtudgave med originaltegninger af Kathrine Ærtebjerg, oversat af Merete Pryds Helle.

 

Udgivelsen kommer også som e-bog, med et udvalg af Rossettis øvrige digte, samt yderligere tegninger af Ærtebjerg.

 

Christina Rossetti blev født i London i 1830, og var søster til den prærafaelitiske maler Dante Gabriel Rossetti, som hun også stod model for. Hun levede udadtil roligt, men havde et intenst indre liv, blandt andet som medlem af den dengang nye Oxfordbevægelse. Digtene vidner om en stærk mystisk erotisk sansning af verden i et syngende præcist sprog.

 

Uddrag fra digtet, hvor hovedpersonen Laura har betalt nisserne for deres frugter med en lok af sit hår:

 

Hun fældede en tåre mere sjælden end perle,

Så suttede hun deres frugtkugler lyse eller røde:

Sødere end honning fra stenen,

Stærkere end vinen, der glæder mennesket,

Klarere end vand flød den saft; 

Hun havde aldrig smagt noget sådant før, 

Hvordan skulle det kunne blive vammelt ved brug?

Hun suttede og suttede og suttede igen

Frugter som denne ukendte frugthave bar;

Hun suttede indtil hendes læber blev ømme;

 

Kathrine Ærtebjerg debuterede i 1994 på Charlottenborgs forårsudstilling, og er uddannet fra det danske Kunstakademi 1995-2002. Hun er repræsenteret på bl.a ARos, SMK, Kobberstiksamlingen, samt i Frederik 8.s Palæ. Tegningerne til Nissemarkedet er udført med grafit på papir.

Indsæt 200 kr på konto nr 5301-0251341 eller på mobilepay 24848808 - og udfyld kontaktsiden herunder, så vil du snarest modtage bogen.