Kære Mai; sådan begynder hver mail forfatteren Merete Pryds Helle skrev til sin veninde mai, i de otte år, hun var bosat i Italien. I perioden fra 1998 til 2006 boede Merete Pryds Helle med sin familien i et gammelt stenhus på et bjerg i Toscana. I den periode sendte hun lange mails til sin veninde Mai om livet på bjerget. De fortæller om hverdagen i den toskanske natur, om livet og udfordringerne med børnene, om at skrive, om kunst, parforhold, depressioner og alle de små og store ting, der optager en moderne kvinde. De handler om det personlige, men også om vejret og den allestedsnærværende natur, om ildfluerne der syr nattens mørke sammen, og om at være fremmed i en kultur, der er mere forskellig fra den danske end forfatteren havde troet.  

Bogen består af Merete Pryds Helles mails, men under læsningen følger man også med i Mais liv hjemme i Danmark, med skilsmisse, nye kærester og hendes børn. Det er to kvinder der viser hinanden dyb fortrolighed, og hvis liv ligner alle andre kvinders med de samme udfordringer, tanker og bekymringer. Mailsene viser hvordan livet går, langsomt dag for dag uden der lader til at ske noget særligt; men når der er gået nogle år viser det sig alligevel, at forandringerne er dybe og gennemgribende. Som om mailsene viser os hvordan man triller gennem dagene og ud af dem skaber et helt og fuldt og forvirret liv.

Det banale spejler sig i det storslåede og oplyses af det - et sted skriver Pryds Helle, at »hvis man kan lave noget, der er spændt ud i nutiden, kan det beholde værdi«, og det er lige så smukt som det er sandt for denne bog.
— Politiken

Køb eller lån her

Køb eller lån her

Fortidslyd er endnu fremtidsmusik, men med denne specielle og trans-kedelige udgivelse kommer Pryds Helle meget tæt på den umulighed, det er at indfange, bevare og gengive hverdagen, som den var, herunder det mærkelige, at den forandrer sig, selvom man føler, at alt vil forblive det samme, og forandringen ser man først bagefter, og hvor blev alle dagene så af? Jamen, de er ikke væk, de er her endnu, de er her i bogen.
— Kristeligt Dagblad