I Fiske i livets flod bliver den den sumeriske oldtid og den danske middelalder gjort levende gennem en ung arkæologs opfindelse. Læseren bliver ført med arkæologen tilbage til det værksted, hvor skriften blev opfundet for femtusind år siden i Mesopotamien, og til et karteuserkloster i Nordsjælland, hvor munkene har streng tavshedspligt. Romanen handler om mennesker, deres skæbner og sprog i et væv af levende og underholdende fortællinger, der overrasker og fascinerer. Hvor personer i den ene tidsalder til forveksling ligner andre fra en anden tidsalder, selvom deres liv og udfordringer former sig anderledes alt efter hvilken tid eller kultur de lever i. Det er en roman der på samme tid underholder og gør os klogere på to forskellige historiske epoker, der spejler hinanden gennem deres forhold til sproget, troen og forholdet mellem kønnene.

Fiske i livets flod er et stort, dristigt, men også tålmodigt eksperiment i og med historier og kulturer. Formmæssigt sammenvæver værket den researchede realisme og den magiske fantastik. Bogen eller de fire bøger er på samme tid roman og metaroman, eller roman og under-roman, for så vidt som den jo stedse stræber efter kroppene under skriften, sanseligheden på huden.
— Information


Fiske i livets flod former sig som et forsøg med flere tider og kulturer. Tre tidsaldre studeres, tre samfundsformer analyseres, men på tværs af historiens epoker genfinder forfatteren i vidt omfang de samme skæbnedannende mønstre.

I kronologiens nederste arkæologiske lag fortælles historien om hvordan kunsten at skrive opstår i Ur, nær ved nutidens Bagdad, for mere end 5000 år tilbage. En pottemager, Enksilub, der fra sit daglige arbejde er vant til at sende hurtige meddelelser i form af små lerfigurer i krukker, får en skønne dag den lyse idé, at der må findes en lettere måde, og opfinder den billedskrift, der siden skulle danne grundlag for et alfabet.

I epokernes midterste lag berettes om et middelalderligt karteuserkloster i Danmark. Vi befinder os nu i det Herrens år 1169, hvor en statisk, religiøst funderet, kultur langsomt er i færd med at skride, fordi menneskene har fået tiltro til deres egne evner til at skabe og tænke.

Endelig udspiller handlingen i romanens første og fjerde del sig i vor egen tid, 90erne, i en familie af danske forskere og intellektuelle med arkæologen Peter i midten. Hans topposition som videnskabsmand trues af en yngre konkurrent, der mirakuløst har konstrueret sin helt egen tredimensionale scanner, ved hjælp af hvilken han er i stand til at levendegøre det miljø af menneskeskabte lyde, der omgav f.eks. en lerkrukke i et sumerisk pottemagerværksted.

Romanen fremtræder gådefuld, labyrintisk, og stilistisk er det dens ambition at kombinere en skrift, der er lyrisk, hymnisk og magisk, med en research-baseret historisk realisme. Ved sine gentagelsesmønstre påstår den på den ene side, at menneskelivet konstant udfolder de samme konflikter, men ved kontrastopstilling af indbyrdes fjerntliggende kulturer gør den på den anden side alting relativt, såvel historisk som kulturelt.

Erik Skyum Nielsen på liiteraturnet om Fiske i livets flod.

Interview om Fiske i livets flod, Information

Interview om Fiske i livets flod, Kristeligt Dagblad