Bier dør sovende

Bier dør sovende er Morten Søndergaards lyriske gennembrudsværk fra 1998 og en nyklassiker i dansk poesi. Samlingen består af et indledningsdigt og fem længere suiter af digte. Ord fra fysikkens, matematikkens, biologiens og astronomiens verden blander sig med hverdags sprog og mytologiske figurer. Det er en eksistentiel digtning der undersøger de store begreber som erindring, død og tid og lader dem folde sig ud dialog mellem poesi og videnskaben. 

Morten Søndergaard leverer både sprog, iagttagelse og tænkning til tiden. En tid, hvor vi erkender, at alting hele tiden er i bevægelse. Der er kun et nu. Det er kun det. Men det er væk i samme nu.
— Kim Skotte, Politiken
Blandt de yngre lyrikere har flere i de senere år orienteret sig mod tingenes, fænomenernes verden, ... og Morten Søndergaard tager udfordringen op med Bier dør sovende, der især vakte opsigt ved smukke gardiner af ord, men også ved en åbenlys vilje til dialog med videnskaben. At genfinde verden fremfor at gøre os fremmed for den står som denne digtnings princip.
— Erik Skyum- Nielsen Bogens Verden